Se undervisnings forløbet fra start ved at rulle helt til bage.

fredag den 13. april 2012

På tur i møbel branchen

Fra BIVA til Friis

Sammen med sløjd holdet, var vi på en heldags tur til Gladsaxe.
Her ligger en gade hvor der er et væld af møbel forretninger, lige fra Biva til Friis møbler.
Først var vi i Dagens bolighus og Biva så i Idemøbler og så afsluttede vi i Friis møbler.

Målet var at eleverne skulle få en fornemmelse/forståelse af de forskellige møbeldesigns og de 3 begreber der udgør et design: Funktion. kommunikation og æstetik.Samtidig var turen ment som en intro tur, inden de i uge 19 skal på tur igen, denne gang på design museet inde i København.


Alle steder skulle eleverne tegne mindst 2 møbler de fandt interressante på den ene eller den anden måde.
Diskutere pris og materialer, funktion og kvalitet og selvfølgelig æstetik og
målgruppe.







Og selvfølgelige tegne i perspektiv, hvilket de jo er eksperter i nu... 







En stol der blev diskuteret meget var kæmpe flyderen, og diskussionen blev ikke mindre af at læreren mente at den var forfærdelig grim.

Men vi var rørende enige om at funktionen var det primære, hvis man altså havde pladsen og en mega fladskerm i hjemmebioen.

Hos Friis møbler ændrede stemningen sig til det nærmest benovede.
Vi blev budt velkommen i receptionen og skulle lægge jakker og tasker i garderoben.
Eleverne fandt hurtigt ud af hvorfor og gik næsten mere op i at tage billeder af pris skiltene en at få tegnet møblerne.



Jeg blev selvfølgelig svært tilfreds da eleverne hurtigt kunne genkende møblerne.
"Se der Sine, det er jo Arne" eller gjorde sig kloge på om det nu var Svanen eller Ægget, Myren eller syveren.





Der er rigtig mange klassikkere i Friises forretning. Æstetiske møbler i meget høj kvalitet og til meget høje priser. Det gav også anledning til mange diskussioner og overvejelser omkring kvalitet, bæredygtighed, æstetik og ikke mindst funktion. Det møbel der vagte mest opsigt, var en hjørnesofa i hvid uld til over 100 000 kr. de blev meget hurtige enige om at den i hvertfald ikke var funktionel, efter som de slet ikke turde sætte sig i den.                                                


Ingen kommentarer:

Send en kommentar