Se undervisnings forløbet fra start ved at rulle helt til bage.

fredag den 16. november 2012

LOGO


Endnu en ny opgave skal afprøves..

Efter en intro hvor eleverne er inde på youtube og se forskellige logoer og måder man laver dem på, skal de selv designe logoer.
Her er et eksempel fra yuotube.



Igen laver jeg et lille spil.. hvor de er designerne der for tildelt/trekker en bestemt opgave (en fiktiv opgave som jeg har fundet på) ud fra den skal de designe et logo.

Her er ex. på opgaver de kan trekke:

Bøg Rasmusen - Træfældnings firma med speciale i meget høje og gamle træer. Hovedfederal i Nordjylland. Gammelt, velrenommeret firma, men har gennemgået en fornyelse efter at sidste generation har overtaget firmaet, og vil med fornyelsen også gerne have et nyt logo.
Den ældste søn Anders Bøg Rasmusen styre og leder nu firmaet. 

Ghost Away  - Et lille enmandsfirma, ejet af Wilhelm Vimmer 59 år, udannet clairvoyant fra Oxford University. Det lille firma har til formål at fordrive spøgelser, genfærd, onde ånder mm.
På det sidste har det dog været langt mellem folk der har henvendt sig, på grund af problemer med spøgelser i huset, og derfor vil Wilhelm Vimmer forsøge at forny forretningen med et nyt logo.

Så skal der laven brainstorm, hvor der bliver lavet mange kruseduller, ind til de når frem til den ide de vil arbejde videre med.



















På det første hold der startede, lod jeg det være helt frit hvordan de ville arbejde videre med deres opgave, om de ville tegne i hånden eller gå på computeren eller evt. deres mobil... - det med mobilen var noget de selv fandt på, de har alle mulige AB's og de er rigtig gode til det.


Som færdig produkt, skulle eleverne aflevere et stort billed af deres logo på A3. til udstillingsbrug samt 3 stk. brevpapir, for at lære at bearbejde deres billeder... Det var ikke så godt planlagt fra min side.. man skal altid lige huske og vide hvilke rammer man arbejder under..
Det er ikke så smart at stå og sige at vi bare skanner billerne ind, hvis skanneren ikke lige virker og eleverne forøvrigt ikke må være med, der hvor skanneren står.
Men ud over at det endte med, at jeg måtte stå alene på kontoret, ved skolens eneste farve kopimaskine og kopiere op og ned ... æv.  var det fuldstendig op til eleverne, selv  at finde ud af hvordan de ville udforme opgaven, fx anede jeg ikke noget om de der AB's eleverve arbejdede med, jeg er sikker på at de lærte rigtig meget af hinanden i denneher opgave og resultaterne blev gode.

Logoet er tegnet på den gammeeldags måde, med blyant og farve og så kopieret op og ned.
Logoet er udlukkende lavet i paint.



Logoerne her over er tegnet med blyant/tus, så har eleverne taget et billed af det, med mobilen og lagt ind i en AB's der ligger forskellige baggrunde på.

mandag den 12. november 2012

Design to improve life

Conference 2012

Entrepreneurship and innovation in the education system

I forbindelse med denne blog og vores arbejde på Lille Værløse Skole, blev jeg inviterede til uddannelses conferance i Dansk Design Center 12. november 2012

Her blev der, med forskellige oplægsholdere og dialoger, diskuteret undervisning i fremtiden, med fokus på innovation, kreativitet og entrepreneurship.

En virkelig spændende conferance, og jeg er rigtig glad for at jeg fik muligheden for at deldage også på vejene af Lille Værløseskole. Tak for det.

mandag den 22. oktober 2012

NYT HOLD 12/13

Nu skrev jeg godt nok at jeg kun ville skrive nye indlæg hvis, hvis vi startede op på et nyt emne, for at der ikke blev for meget gentagelse.
Det er svært!
Hver hold har sit udtryk, sin dynamik, kreativitet og sine udfordringer. selv om jeg nu har afprøvet fx kasse opgaven nogle gange og føler mig meget sikker på den og ikke mindst på kvaliteten deri, bliver der ved med at dukke sjove og gode ting op fra elevernes påhit som jeg syntes er svært ikke at skulle vise frem.



mandag den 13. august 2012

Evaluering

Det var det første år med design på Lilleværløse skole.
Primært syntes jeg, at det er gået ud over al forventning, især hvad angår elevernes udbytte af undervisningen. 

Der har været rigtig mange episoder, hvor jeg har haft den der "gåsehud fornemmelse" og det er for mig det bedste, man kan opleve som lærer/underviser - den der situation, hvor man er nødt til at tage fat i eleverne og udbryde  "Holdkæft hvor er det godt".
Det har, sjovt nok, altsammen været i situationer, hvor eleverne har skullet arbejdet selvstyrende.

Som fx opgaven med bogstaverne, hvor eleverne fik en simpel opgave: Design jeres egne bogstaver.
Min eneste rolle var at skaffe materialer og ellers blande mig uden om, hvilket kræver stor selvbeherskelse .

Hvad var det så de fik ud af undervisningen, hvad var det de lærte og hvad var det de blev så gode til?:
  • At udtænke en ide og udføre den til et færdigt produkt.
  • At tænke selvstændigt og kreativt. Bl.a. i kraft af at jeg som underviser trådte til side.
  • At få styrket selvtiliden bl.a. på grund af, selv at have ansvaret for opgven.
  • At være krævende og selvkritisk og have bevisthed om finish.
  • At tilegne sig viden om forskellige materialer.
  • At tilegnet sig viden om dansk design tradition.
Det som jeg er blevet meget opmærksom på, er hvor vigtigt det er at opgaven passer til målgruppen, hvis man skal ha' den oplevelse af at eleverne for det bedste udbytte.
Et eksempel som nok var skudt lidt over målet, var opgaven hvor eleverne skulle tegne huse og lave fasadetegning. En god opgave, hvor eleverne lærte en masse om fag fagligt tegneteknik. Men også en meget svær opgave det krævede meget forklaring og megen venten og meget frustration.  

Jeg syntes det har været utrolig spændende at arbejde med faget, og er meget glad for at få lov til at forsætte med de kommende 6. klasser. Der er rigtig mange ting, der ikke er blevet afprøvet endnu.

Jeg er helt sikker på at Design faget er den rette vej, og at det kan give eleverne nogle uundværlige færdigheder, som de kan tage med sig videre.

Det kommende år vil jeg forsætte min blog, men vil dog kun indrage nye emner, for ikke at lave for mange gentagelser.

tirsdag den 19. juni 2012

Afslutning

Som den sidste opgave, skal eleverne designe deres eget møbel/projekt.
Igen er det hele klassen og i samarbejde med sløjd,
Og igen er eleverne selvstyrende, hvor vores opgave som undervisere kun er at stå for materialer og lidt vejledning.
Alle elevernes produkter samt de små stole som de lavede på Design museum Danmark bliver udstillet på skoletorvet.





Billeder fra elevernes arbejde


Drengene, igang med at udtænke et design 

"Den hængte dame" en makaber lampe.

Symaskinerne kom i brug igen

Både Håndarbejdslokalet og sløjdlokalet
blev brugt,
alt efter hvad der skulle laves. 

Sofaen der måske er en inspiration af Friis  møblers sofa til 100.000

Lampe inspireret af Koglen

  Reol med inspiration fra et møbel vi så i Idemøbler  


onsdag den 9. maj 2012

Design museum Danmark

På tur til

Design museum Danmark

I maj var alle 6. klasserne på skift, på tur til designmuseum Danmark, med fokus på møbeldesign i det 20. århundrede.

Vi havde en rigtig god rundviser der tog eleverne med gennem de forskellige perioder og stilarter.
Fra Kaare Klindt og geometriske former til Hans Wegner og de organiske design.
Om Arne Jacobsen, der forsøger at blande de to stilarter og til Verner Panton, der er ligeglad med det hele og bare vil have noget nyt.

Undervejs fik eleverne små opgaver og skulle tegne deres tanker ned, med målet at få en forståelse for designprocessen, fra tanke og ide til produkt.







Udstillingen var stillet op så hver designer havde sit eget lille rum. Her er det Arne Jacobsen, igen...... som de kender til bevistløshed...mit mål er nået.








Efterfølgene skulle eleverne lave deres egen model
til en stol, i et værksted på museet, ud fra de ideer
de havde fået undervejs, eller blev insereret til.




Ny udgave af en "Fatboy"
Alle havde forskellige forslag og ideer til deres design,
mere eller mindre inspereret.

Færdig eksemplar, evt. inspireret af
Arne Jacobsens "Dråben"

Luksus strandstol

lørdag den 21. april 2012

BOGSTAVER

Som noget nyt skal eleverne designe deres eget alfabet.
Opgaven er meget åben og meget enkel.
"Design jeres eget alfabet, men tænk det så anderledes og langtud/ mærkeligt som overhovedet muligt, de eneste grænser der er, er dem der ligger inden for skolens grænser for fx materialer og tid og plads"
Jeg startede forløbet med et lille powerpoint der fortalte om hvor meget, helt simple bogstaver kan fortælle og hvor meget de kan betyde og hvor meget bogstaver netop indeholder de 3 designbegreber.

KommunikationÆstetikFunktion

Hvorfor er der valgt netop desse dogstaver til de to forskellige skilte og hvilken betydning vil det have hvis de blev bytte om?


  CIRKUS                                 P O L I T I 

Eleverne forstod hurtigt bogstav opgaven og modtog den helt fantastisk.

Min opgave består bare i at lave indkøbsliste, så eleverne har det de skal bruge, og selvfølgelig sørge for at det ligger inden for den økonomi faget har.

Eleverne ville bl.a. have
  •  plastikkrus (gennemsigtige)
  • farvede saftevand
  • sæbe til skum
  • vingummibamser
  • optændingbriketter
  • Tivoli krymmel  

Evt Inspiration kunne eleverne finde
i en helt fantastisk bog om emnet "3D types"
En bog jeg fandt i en boghandel i Berlin

Kondomer og briketter    

En gruppe drenge kom hen til mig, lidt betuttede og sagde at de havde en ide med noget ild, om det kunne lade sig gøre, den skulle jeg selvfølge lige vende, men jeg vil også være ked af at blokere for drengenes ideer, så i samarbejde med vores rare og imødekommende pedel lykkedes det for dem at få lavet et rigtigt godt og anderledes projekt.

Her er et af deres bogstaver
En anden gruppe....drenge ville meget gerne lave noget med kondomer... her var jeg også lige i et dilemma et kort øjeblik, men valgte så at tage det dybt alvorligt og fik meget hurtig vendt drengenes fjolleri til en seriøs opgave. De blev sendt i byen for at finde ud af om min økonomi kunne holde til præventions indkøb, efter at vi havde haft en lille snak om hvor moden man nu skulle være for at gå i byen og kikke på kondomer.

Efterfølgende da vi havde fået købt en pakke kondomer, 6 stk. med en vibrator?? til 50 kr. og de var begyndt at forme forskellige bogstaver, fik vi en lang og god diskussion, hvor de andre grupper også var involverede, om den bagrund man vælger til sine bogstaver, noget som jeg i første omgang slet ikke havde tænkt med.

- Hvad sker der fx med kondombogstaverne hvis man vælger at have en lyserød plys baggrund, fremfor bare at lægge dem på et laminat bord?Det var fantastisk at se hvor hurtigt de tog opgaven seriøst, fra at det havde været lidt drenge fjolleri, til hvordan en opgave hurtigt kan udvikle sig og komme til at indholde mange flere aspekter end man lige havde regnet med.

Christians ide !

Christian havde en helt bestemt ide om nogle 3D bogstaver som jeg først forstod da han gik igang, og selvom min vigtigste opgave er ikke at blande mig, så kan det altså være rigtig svært når man selv bliver fanget af elevernes ideer.











Her er flere ideer og resultater







Afslutning

Projektet sluttede vi af med en udstilling på Skoletovet, lige som fasadetegningerne blev det for det første hold.